Uddannet Prof. Bach. i Grafisk Fortælling i 2019

Fire fantastiske år på The Animation Workshop er nu DONE og i d. 7/7-19 havde jeg min aller, aller sidste eksamen som jeg bestod og jeg kan nu endelig kalde mig prof.bach i Grafisk Fortælling!

Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og fortælle mig selv som barn, at jeg ville ende med at få en professionel uddannelse i tegneserier ville jeg have svært ved at tro det, men her er jeg – sindsygt glad, stolt og lettet over at jeg er nået hertil!

Min bacheloropgave er blevet den fedeste lille tegneserie på hele 88 sider i alt, og det er SÅ fedt ENDELIG at få en fysisk kopi i hånden, som symboliserer alle de ting jeg har lært på skolen.

Jeg vil gerne takke jer, der har troet på mig, og som har gjort det muligt at opnå så vild en drøm samt lykønske alle mine skønne klassekammerater, som uden tvivl har gjort rejsen ekstra fantastisk!

– Angelica

Diplomet er tegnet af danske tegneserieskaber Mårdøn Smet. Til højre ses min printede tegneserie ‘ON/OFF’.

GS15 – andet Grafisk Fortælling-hold nogensinde fra The Animation Workshop